Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 1079/2025 · Bekendtgørelse om tilskud til skovrejsning

BEK 1079/2025 ст. 8

Ansøgning m.v.

ДействуетОфициальный текст

Ansøgning om tilsagn om tilskud skal mindst indeholde følgende oplysninger: 1) Ansøgers navn, adresse samt CPR-nr. eller CVR-nr. 2) Kontaktoplysninger. 3) Start- og afslutningsdato for projektet. 4) Projektudgifter. 5) Om virksomheden beskæftiger under 250 personer, har en årlig omsætning på højst 50 mio. euro og/eller en samlet årlig balance på højst 43 mio. euro. 6) Skovkort og tilplantningsplan, med en beskrivelse af projektet som mindst omfatter oplysninger om skovens opbygning med hovedtræart og skovbryn, plantetal, utilplantede arealer, herunder også arealer pålagt restriktioner i forhold til skovrejsning, samt evt. arealer, der ønskes henlagt som urørt skov og naturlig tilgroning. 7) Indtegning af projektarealet skal ske i det elektroniske system om miljødata (MARS – Multifunktionel Arealregistrering), som kan tilgås via styrelsens hjemmeside. 8) Tilladelse til at påbegynde projektet efter en miljøvurdering af projektets indvirkning på miljøet eller screeningsafgørelse om, at projektet ikke antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet, jf. miljøvurderingsloven. 9) Udtalelse fra det arkæologisk ansvarlige museum, hvis der ønskes foretaget dybdegående jordbearbejdning. Herved forstås jordbearbejdning, der går dybere end projektarealets eksisterende pløjelag, f.eks. dybde- eller reolpløjning, boringer, gravning eller grubning. 10) Andre nødvendige myndighedstilladelser. 11) Oplysning om, hvorvidt der på projektarealet er opnået tilsagn om tilskud efter andre tilskudsordninger. 12) Oplysning om, hvorvidt der er tinglyste servitutter, der kan være til hinder for skovrejsningen, herunder om den påtaleberettigede har godkendt skovrejsningen.

Stk. 2. Hvis ansøgningen omfatter støtte til store virksomheder, skal ansøgningen endvidere vedlægges en beskrivelse af, hvordan situationen ville have været uden støtte (det kontrafaktiske scenario), dvs. den alternative aktivitet eller det alternative projekt med tilhørende dokumentation, som kan bestå af fremlæggelse af budget- og investeringsplaner med og uden støtte eller anden tilsvarende dokumentation. Ved store virksomheder forstås, en virksomhed, der ikke opfylder kriterierne i bilag I til Kommissionens forordning (EU) nr. 2022/2472 af 14. december 2022 6) Kommissionens forordning (EU) nr. 2022/2472 af 14. december 2022 om forenelighed med det indre marked efter artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde af visse kategorier af støtte i landbrugs- og skovbrugssektoren og i landdistrikter, EU-Tidende 2022, nr. L 327 af 21. december 2022, side 1. .

Stk. 3. Styrelsen kan kræve yderligere oplysninger af relevans for vurderingen af, om der kan gives tilsagn om tilskud.

Stk. 4. Ansøgningen skal være vedlagt erklæring om, at lodsejer ikke er udelukket fra at opnå tilsagn om tilskud, jf. § 5.

Stk. 5. Hvis en ansøger søger på vegne af en eller flere lodsejere, skal ansøgningen vedlægges en fuldmagt fra de lodsejere, der deltager i projektet.