Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 1075/2025 · Bekendtgørelse om sikkerhedsgodkendelse i energisektoren

BEK 1075/2025 ст. 6

Den omfattede personkreds

ДействуетОфициальный текст

Energistyrelsen behandler og træffer afgørelse i ansøgninger om sikkerhedsgodkendelse efter denne bekendtgørelse og udsteder sikkerhedsgodkendelsen. Politiets Efterretningstjeneste foretager en sikkerhedsundersøgelse til brug for Energistyrelsens afgørelse om sikkerhedsgodkendelse. Energistyrelsens afgørelse om sikkerhedsgodkendelse træffes på grundlag af en konkret vurdering af de oplysninger, der foreligger om personen. Der lægges herved navnlig vægt på, om den pågældende 1) har udvist ubestridt loyalitet og 2) har udvist en sådan adfærd og karakter, herunder vaner, forbindelser og diskretion, at der ikke kan være tvivl om den pågældendes pålidelighed i forbindelse med håndteringen af klassificerede informationer eller varetagelsen af de funktioner, der begrunder kravet om sikkerhedsgodkendelse.

Stk. 2. Oplysninger om en ægtefælles, samlevers, registreret partners eller samboendes adfærd, karakter og forhold i øvrigt kan tilsvarende tillægges vægt ved afgørelsen om sikkerhedsgodkendelse.

Stk. 3. En sikkerhedsgodkendelse meddelt efter stk. 1 er gyldig i højst 10 år fra afgørelsestidspunktet.

Stk. 4. Energistyrelsen kan træffe afgørelse om at tilbagekalde en sikkerhedsgodkendelse, jf. stk. 1, såfremt Energistyrelsen vurderer, at den pågældende person ikke længere kan opnå sikkerhedsgodkendelse.

Stk. 5. Energistyrelsen orienterer virksomheden om resultatet af en afgørelse om afslag på sikkerhedsgodkendelse efter stk. 1 eller tilbagekaldelse af en sikkerhedsgodkendelse efter stk. 4.

Stk. 6. Energistyrelsen fører en ajourført liste over de personer, der er sikkerhedsgodkendt. Listen skal indeholde oplysninger om fulde navn, pågældende virksomhed, stilling eller funktion og klassifikationsgrad, som den pågældende er godkendt til, samt sikkerhedsgodkendelsens udstedelsesdato og gyldighedsperiode.