BEK 1069/2025 ст. 8
Underretning af Styrelsen for Samfundssikkerhed om hændelser
Teleudbydere skal underrette Styrelsen for Samfundssikkerhed ved væsentlige hændelser, der har haft væsentlig indvirkning på driften af teleudbyderens net eller tjenester i form af følgende: 1) Skade på tilgængeligheden af teleudbyderens net og tjenester, lagrede, overførte eller behandlede data eller de dermed forbundne tjenester, der tilbydes af eller er tilgængelige via disse net eller tjenester, jf. § 9. 2) En begivenhed, der har haft faktisk negativ indvirkning på teleudbyderens net og tjenesters evne til at modstå handlinger, der er til skade for fortroligheden, integriteten eller autenticiteten af disse net og tjenester, lagrede, overførte eller behandlede data eller de dermed forbundne tjenester, der tilbydes af eller er tilgængelige via disse net eller tjenester, jf. § 10.
Stk. 2. Underretninger efter stk. 1 skal ske via den af Styrelsen for Samfundssikkerhed anviste selvbetjeningsløsning, som er tilgængelig via virk.dk.
Stk. 3. Kan en teleudbyder ikke tilgå den anviste selvbetjeningsløsning efter stk. 2, herunder i tilfælde, hvor den anviste selvbetjeningsløsning er ude af drift eller en enhed er ramt af en hændelse, der medfører, at den anviste selvbetjeningsløsning ikke kan tilgås, kan skriftlig kommunikation efter stk. 1 indgives gennem den af Styrelsen for Samfundssikkerhed angivne alternative kommunikationsløsning.
Stk. 4. I forbindelse med underretninger efter stk. 1 skal teleudbydere afgive alle de oplysninger, der fremgår af den anviste løsning efter stk. 2 eller 3.