BEK 1069/2025 ст. 2
Afgivelse af oplysninger til Styrelsen for Samfundssikkerhed
Styrelsen for Samfundssikkerhed kan påbyde væsentlige og vigtige teleudbydere skriftligt at afgive oplysninger om væsentlige dele af teleudbyderens net- og informationssystemer eller varetagelsen af driften heraf til styrelsen inden for den af styrelsen fastsatte tidsfrist.
Stk. 2. Påbud efter stk. 1 kan omfatte afgivelse af oplysninger om hardware, firmware og softwares fabrikat, konfiguration, typebetegnelse, serienummer, antal og tilsvarende, oplysninger om netarkitektur og -design, eventuelle leverandører, herunder driftsleverandører, samt den geografiske placering af udbydernes og relevante leverandørers hardware og drifts- og supportcentre.
Stk. 3. Styrelsen for Samfundssikkerhed kan stille krav om, at oplysningerne efter stk. 1 afgives elektronisk.