BEK 1068/2025 ст. 15
Ansøgning om tildeling af støtte
Ansøgning om tildeling af støtte skal indeholde: 1) Oplysninger om ansøgervirksomheden, herunder virksomhedens navn og en kontaktperson, og erklæring om opfyldelse af bekendtgørelsens krav til virksomheder og projekter. 2) Budpris i DKK pr. reduceret støtteberettiget ton CO 2 . 3) Oplysninger om ansøgervirksomhedens CO 2 -udledning, jf. § 5, stk. 1, der pålægges en ændret afgiftsbetaling i medfør af energi- og CO 2 -afgiftslovene, for referenceperioden, påtegnet af revisor i medfør af § 27, stk. 2. 4) Oplysninger om ansøgervirksomhedens CO 2 -intensitet, jf. § 5, stk. 2, for referenceperioden, påtegnet af revisor i medfør af § 27, stk. 2. 5) Forventet ansøgte årlige støttebeløb for perioden, som virksomheden ansøger om støtte i. 6) Beskrivelse af det kontrafaktiske scenarie, herunder baggrund og data, der ligger til grund for det valgte kontrafaktiske scenarie, for CO 2 -udledninger og for produktionsmængder. 7) Beskrivelse af projektscenariet, herunder baggrund og data, der ligger til grund for antagelser og forudsætninger for beregning af forventet CO 2 -udledning. 8) Overordnet beskrivelse af opgørelsesmetode, overvågningsmetode og metode for indsamling af data til fastsættelse af projektets CO 2 -reduktion. 9) Detaljeret tidsplan for projektet med angivelse af milepæle, som underbygger, at projektet kan realiseres inden for tidsfristerne for projektet, jf. § 10 og § 21, stk. 3 og 4. 10) Årlig, gennemsnitlig og maksimal CO 2 -reduktion for hele perioden, som virksomheden ansøger om tildeling af støtte i, herunder en nærmere begrundelse og dokumentation for CO 2 -reduktionen. 11) Ansøgervirksomhedens vurdering af, hvorvidt projektet er omfattet af miljøbeskyttelseslovgivningen, herunder miljøvurderingsloven, eller anden lovgivning, der kræver særlige tilladelser. 12) En opgørelse af andelen af projektets totale omkostninger, der består af investeringsomkostninger. 13) En retvisende serviceattest fra Erhvervsstyrelsen udstedt senest 12 måneder, før en ansøgning forelægges Energistyrelsen. 14) Fyldestgørende beskrivelse af projektet.
Stk. 2. Virksomheder, der indsender ansøgninger i medfør af stk. 1, vedstår den afgivne information indtil eventuel kontraktindgåelse i medfør af § 22, jf. dog § 17.
Stk. 3. Hvis en ansøgervirksomhed indgår i et konsortium, angives oplysningerne anført i stk. 1 for alle de berørte virksomheder samt oplysninger om befuldmægtiget og dokumentation for solidarisk hæftelse.