BEK 1060/2025 · Bekendtgørelse om udvidet producentansvar for fiskeredskaber, der indeholder plast
BEK 1060/2025 ст. 6
Producenters og repræsentanters registrering i producentregistret
Dansk Producentansvar skal skriftligt bekræfte registreringen i producentregistret, jf. § 4, over for producenten og dennes eventuelle repræsentant senest 14 dage efter, at registreringen er sket, jf. dog stk. 4.
Stk. 2. Dansk Producentansvar bekræfter skriftligt inden 7 dage registrering af ophør af bemyndigelse, jf. § 5, stk. 3 og 4, over for både producenten og den hidtidige repræsentant.
Stk. 3. Dansk Producentansvar anmoder den fysiske eller juridiske person, som producenten har registreret som repræsentant, jf. § 5, stk. 3, om inden 7 dage digitalt at be- eller afkræfte registreringen som repræsentant, herunder at de registrerede oplysninger om repræsentanten er korrekte, og at repræsentanten har gjort sig bekendt med sine forpligtelser efter denne bekendtgørelse.
Stk. 4. Dansk Producentansvar meddeler skriftligt til producenten, at registreringen ikke er gennemført, hvis den fysiske eller juridiske person, som producenten har registreret som repræsentant, afkræfter registreringen, eller hvis fristen på 7 dage, jf. stk. 3, overskrides.