Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 1060/2025 · Bekendtgørelse om udvidet producentansvar for fiskeredskaber, der indeholder plast

BEK 1060/2025 ст. 25

Indberetning

ДействуетОфициальный текст

Producenter, der markedsfører erhvervsfiskeredskaber og øvrige fiskeredskaber fra den 15. april 2024 og frem til 31. december 2024, skal i forbindelse med registrering, jf. § 4, indberette oplysninger til Dansk Producentansvar om den mængde erhvervsfiskeredskaber, som producenten forventer at markedsføre i 2024.

Stk. 2. Producenter, der markedsfører erhvervsfiskeredskaber og øvrige fiskeredskaber, skal senest den 31. marts 2025 og herefter én gang årligt senest den 31. marts indberette oplysninger til Dansk Producentansvar om mængden af fiskeredskaber, der indeholder plast, som producenten har markedsført i det foregående år.

Stk. 3. Producenter, der påbegynder at markedsføre erhvervsfiskeredskaber og øvrige fiskeredskaber efter den 31. december 2024, skal i forbindelse med registrering, jf. § 4, indberette oplysninger til Dansk Producentansvar om den forventede mængde af fiskeredskaber, der indeholder plast, markedsført for det pågældende kalenderår.

Stk. 4. Hvis producenter markedsfører erhvervsfiskeredskaber og øvrige fiskeredskaber, uden at mængderne indberettes til Dansk Producentansvar i henhold til stk. 2, skal producenten indberette oplysninger om markedsførte mængder af erhvervsfiskeredskaber og øvrige fiskeredskaber for den periode, hvor producenten har markedsført fiskeredskaberne, men ikke har opfyldt indberetningspligten.

Stk. 5. Indberetning af mængder efter stk. 1-4, skal være angivet i kg og særskilt for kategorierne erhvervsfiskeredskaber og øvrige fiskeredskaber.