Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 1030/2025 · Bekendtgørelse om krav om etablering af målrettede efterafgrøder i planperioden 2025/2026

BEK 1030/2025 ст. 1

Anvendelsesområde og definitioner

ДействуетОфициальный текст

Bekendtgørelsen finder anvendelse for virksomheder, der er omfattet af § 4 i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag, og som har efterafgrødegrundareal beliggende i de kystvandoplande, som er anført i bilag 1. De i bilag 1 anførte kystvandoplande er afgrænset som de kystvandoplande med samme nummer i den frivillige ordning i medfør af bekendtgørelse nr. 36 af 17. januar 2025 om tilskud til kvælstofreducerende virkemidler for planperioden 2025/2026 m.v., jf. § 2, nr. 6, i den nævnte bekendtgørelse.

Stk. 2. Virksomhedens efterafgrødegrundareal opgøres i overensstemmelse med plantedækkebekendtgørelsens § 6, stk. 1.

Stk. 3. Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse for virksomheder, 1) der har et efterafgrødegrundareal, som udgør mindre end 10 hektar, eller 2) der den 1. februar 2025 er certificeret til økologisk jordbrugsproduktion eller omfattet af en ansøgning herom.