BEK 1018/2025 · Bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2025/2026
BEK 1018/2025 ст. 58
Opgørelse af lagerstatus for kvælstof og fosfor
Virksomhedens lagerstatus af kvælstof og fosfor i kunstgødning skal opgøres pr. 31. juli 2026. Virksomhedens ultimolager af kvælstof og fosfor i kunstgødning opgøres som lagerstatus fradraget den mængde kvælstof og fosfor i kunstgødning, der udbringes i perioden 1. august 2026 til 30. september 2026 til afgrøder, som høstes eller afgræsses inden 31. december 2026.
Stk. 2. Lagerstatus for kunstgødning opgøres som summen af al lagerbeholdning af kvælstof og fosfor i kunstgødning. Beregningen foretages på baggrund af de oplysninger, der er fulgt med gødningen ved modtagelse, og omfatter alle lagre af kunstgødning uanset, hvor gødningen er opbevaret.
Stk. 3. Ved salg eller afgivelse af kunstgødning skal der foreligge dokumentation i form af faktura eller lignende dateret driftsbilag på den solgte eller afgivne mængde kvælstof og fosfor.