BEK 1003/2025 · Bekendtgørelse om straksudsendelse med deraf følgende strafafbrydelse
BEK 1003/2025 ст. 5
Inden Hjemrejsestyrelsen træffer bestemmelse om straksudsendelse, hører styrelsen ligeledes politidirektøren, om der er andre særlige omstændigheder end hensynet til retshåndhævelsen, der taler for, at straffen ikke afbrydes. Høringen af politidirektøren sker alene i de tilfælde, hvor Hjemrejsestyrelsen finder, at der umiddelbart er grundlag for at træffe bestemmelse om straksudsendelse, og høringen sker på grundlag af en begrundet indstilling med Hjemrejsestyrelsens vurdering.
Stk. 2. Politidirektørens høringssvar skal, medmindre særlige efterforskningsmæssige hensyn taler imod, indeholde relevante oplysninger af politimæssig og retsforfølgningsmæssig karakter eller om særlige forhold om den pågældende, der bør tages i betragtning, herunder oplysninger om 1) en anden verserende straffesag mod den dømte udlænding, 2) at den pågældende skal vidne i en verserende straffesag, eller 3) sikkerhedsmæssige hensyn, herunder hvis den pågældende af politiet skønnes at have tilknytning til en bandegruppering.
Stk. 3. Hjemrejsestyrelsen kan samtidig med høringen efter stk. 1 høre politidirektøren om vurderingen efter § 3, stk. 2, når der er sket domfældelse efter en bestemmelse, der ikke eksplicit er nævnt i § 3, stk. 3, men hvor der kan være tale om en tilsvarende forbrydelse, hvor der er særligt tungtvejende hensyn til ofrene og deres pårørende, som taler for, at straffen ikke afbrydes.