BEK 990/2025 ст. 15
Bekendtgørelsen træder i kraft den 8. juli 2025.
Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 841 af 25. juni 2025 om krav til offentligt tilgængelig infrastruktur for alternative drivmidler m.v. ophæves.
Stk. 3. For motorkøretøjsmanualer, der knytter sig til køretøjer, der er bragt i omsætning første gang før den 1. juli 2022, finder § 16 i bekendtgørelse nr. 1037 af 28. maj 2021 om krav til offentligt tilgængelig infrastruktur for fossile brændstoffer og alternative drivmidler m.v. fortsat anvendelse.
Stk. 4. For alle manualer, der knytter sig til motorkøretøjer og knallerter, der er bragt i omsætning første gang i perioden den 1. juli 2022 til og med den 12. april 2024, finder § 5 a i bekendtgørelse nr. 1050 af 17. oktober 2019 om detailforskrifter for køretøjers indretning og udstyr, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1092 af 28. juni 2022, fortsat anvendelse. 1. pkt. finder ikke anvendelse på manualer, der knytter sig til motorkøretøjer og knallerter, der udelukkende er elektrisk genopladelige.
Stk. 5. For alle manualer, der knytter sig til elektrisk genopladelige motorkøretøjer og knallerter, der er bragt i omsætning første gang i perioden den 1. oktober 2022 til og med den 12. april 2024, finder § 5 b i bekendtgørelse nr. 1050 af 17. oktober 2019 om detailforskrifter for køretøjers indretning og udstyr, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1092 af 28. juni 2022, fortsat anvendelse.
Stk. 6. Operatører af offentligt tilgængelige ladepunkter, som defineret i § 2, nr. 3, i bekendtgørelse nr. 688 af 7. juni 2023 om krav til offentligt tilgængelig infrastruktur for brændstoffer og alternative drivmidler m.v., med en effekt på eller over 50 kW, der er etableret til og med den 12. april 2024, skal, ved ladestationerne, vise ad hoc-prisen pr. kWh før en opladningssession påbegyndes.
Stk. 7. For offentligt tilgængelige ladepunkter med en effekt på eller over 50 kW, som defineret i § 2, nr. 9, i lov nr. 412 af 4. april 2022 om infrastruktur for alternative drivmidler til transport, der er beliggende på et offentligt areal, eller som har modtaget offentligt tilskud, der er etableret til og med den 12. april 2024, skal operatører af ladepunkterne senest den 1. januar 2027 acceptere elektroniske betalinger via terminaler og anordninger, der anvendes til betalingstjenester, herunder via enheder med en funktion, der som minimum er i stand til at læse betalingskort. For offentligt tilgængelige ladepunkter, der omfattes af AFI-forordningens artikel 5, stk. 1, 4. pkt., finder 1. pkt. ikke anvendelse.
Stk. 8. For offentligt tilgængelige ladepunkter med en effekt på under 50 kW, som defineret i § 2, nr. 9, i lov nr. 412 af 4. april 2022 om infrastruktur for alternative drivmidler til transport, der er beliggende på et offentligt areal, eller som har modtaget offentligt tilskud, der er etableret til og med den 12. april 2024, skal operatører af ladepunkterne senest den 1. januar 2027 acceptere elektroniske betalinger via enheder, der anvender en internetforbindelse og giver mulighed for at sikre betalingstransaktioner, såsom dem, der genererer en Quick Response-kode. 1. pkt. finder ikke anvendelse, hvis operatøren eller denne i en udbyder af opladningstjenesters navn og på dennes vegne leverer opladningstjenester til udbydernes kunder.