Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 986/2025 · Bekendtgørelse om supplerende bestemmelser til forordning om batterier og udtjente batterier

BEK 986/2025 ст. 22

Gebyrer

ДействуетОфициальный текст

Producenter skal årligt betale et gebyr for Miljøstyrelsens administration. Gebyret beregnes i forhold til den mængde batterier, der er gjort tilgængelig for første gang på det danske marked i det foregående kalenderår, undtagen reduktionsmængder, jf. dog stk. 2. Gebyret dækker Miljøstyrelsens omkostninger ved følgende: 1) Undersøgelse af sammensætningen af indsamlet blandet kommunalt affald og affald af elektrisk og elektronisk udstyr med henblik på at bestemme andelen af udtjente bærbare batterier og udtjente batterier til lette transportmidler deri, jf. batteriforordningens artikel 69, stk. 5. 2) Behandling af klager over afgørelser, jf. § 29, stk. 1. 3) Administration og opkrævning af gebyrer. 4) Tilsyn med, at producenter og producentansvarsorganisationer tilmeldes producentregistret og indgiver korrekte oplysninger hertil, jf. batteriforordningens artikel 55 og artikel 75 samt § 6 og § 15 i denne bekendtgørelse. 5) Behandling af ansøgninger om godkendelse, jf. batteriforordningens artikel 58 og § 10 i denne bekendtgørelse. 6) Tilsyn med at producenter og producentansvarsorganisationer til stadighed opfylder betingelserne for at opretholde en godkendelse, jf. batteriforordningens artikel 58, stk. 6 og § 11 i denne bekendtgørelse. 7) Tilsyn med Dansk Producentansvar. 8) Rapportering til Kommissionen, jf. batteriforordningens artikel 76. 9) Udvikling og drift af IT-systemer til brug for ansøgning og sagsbehandling af godkendelser, gebyropkrævning og tilsyn. 10) Vejledning om gældende ret om producentansvar for batterier.

Stk. 2. Hvis størrelsen af gebyret efter stk. 1 ikke kan opgøres på baggrund af producentens oplysninger om mængder af batterier, der er gjort tilgængelig for første gang på det danske marked, kan Miljøstyrelsen foretage en skønsmæssig ansættelse af gebyrtilsvaret.

Stk. 3. Miljøstyrelsen fastsætter gebyrsatserne. Gebyrsatserne reguleres årligt pr. 1. januar med den sats, der er fastsat af Finansministeriet for det generelle pris- og lønindeks. Gebyret ændres desuden i fornødent omfang, således at det dækker omkostningerne, jf. stk. 1.

Stk. 4 Gebyrets størrelse kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

Stk. 5 Miljøstyrelsen offentliggør gebyrsatserne på styrelsens hjemmeside, www.mst.dk.