Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 986/2025 · Bekendtgørelse om supplerende bestemmelser til forordning om batterier og udtjente batterier

BEK 986/2025 ст. 10

Godkendelse af opfyldelsen af det udvidede producentansvar

ДействуетОфициальный текст

Ansøgning om godkendelse efter batteriforordningens artikel 58 indgives til Miljøstyrelsen via styrelsens hjemmeside, www.mst.dk, efter styrelsens nærmere anvisning.

Stk. 2. Oplysninger efter batteriforordningens artikel 55, stk. 3, litra d, og artikel 58, stk. 3, gives ved at indsende følgende, jf. dog stk. 3: 1) Oplysning om, hos hvilke affaldshåndteringsvirksomheder udtjente batterier vil blive håndteret. 2) Garanti efter batteriforordningens artikel 58, stk. 7 og kapitel 8 i denne bekendtgørelse. 3) Den beskrivelse af procedure for egenkontrollen, som er omtalt i § 18, stk. 2, eller § 19, stk. 2.

Stk. 3. Producentsvarsorganisationer, som er udpeget til at varetage producentansvarsforpligtigelser vedrørende bærbare batterier og batterier til lette transportmidler, jf. denne bekendtgørelses § 4, skal desuden indsende følgende: 1) Oplysning om de etablerede indsamlingssteders navn, adresse og CVR-nummer, medmindre indsamling sker direkte fra slutbrugere, jf. nr. 2. 2) Oplysning om, hvilket geografisk område husstandsindsamlingen dækker, når indsamling sker direkte fra slutbrugere.