Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 979/2025 · Bekendtgørelse om næringsstofreducerende tiltag og dyrkningsrelaterede tiltag i jordbruget for planperioden 2025/2026

BEK 979/2025 ст. 22

Alternativer til pligtige efterafgrøder og til husdyrefterafgrøder

ДействуетОфициальный текст

En virksomhed, der har udført præcisionslandbrug i planperioden 2024/2025, kan anvende præcisionslandbrug som alternativ til efterafgrøder i planperioden 2025/2026, hvis præcisionslandbruget, der er udført i planperioden 2024/2025, opfylder følgende betingelser: 1) Arealerne, hvorpå der er udført præcisionslandbrug, har været dyrket med korn eller raps i renbestand. 2) Virksomheden har anvendt udstyr med sektionskontrol, kilespredning og positionsbestemt variabel tildeling af kunstgødning med udstyr, som kan generere logfiler, der kan konverteres til SHAPE-format. 3) Virksomheden har udført følgende tiltag: a) Fastsat kvælstofbehovet for hver mark. b) Udført positionsbestemt gradueret gødningstildeling med udstyr, der har auto- og sektionsstyring samt kantspredningsudstyr. c) Bestemt indholdet af kvælstof i flydende husdyrgødning og anden organisk gødning, hvis dette anvendes. 4) Positionsbestemt gradueret gødningstildeling skal ske ved minimum én gødningstildeling i foråret. 5) Arealerne, hvorpå der er udført præcisionslandbrug, har været drevet efter normale driftsmæssige principper.

Stk. 2. Et areal, hvorpå der har været udført præcisionslandbrug i planperioden 2024/2025, kan tillige anvendes til etablering af efterafgrøder, jf. § 4, stk. 1, eller mellemafgrøder, jf. § 14, eller til tidligt såede vinterafgrøder, jf. § 18, eller til efterafgrødeblandinger med kvælstoffikserende arter, jf. § 19, med henblik på opfyldelse af krav om efterafgrøder i planperioden 2025/2026.

Stk. 3. Ved indberetning jf. § 29, stk. 1, erstatter 11 hektar, hvorpå der er udført præcisionslandbrug i planperioden 2024/2025, 1 hektar efterafgrøder i planperioden 2025/2026.