Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 964/2025 · Bekendtgørelse om refusion af offentlige sundhedsudgifter og udgifter til visse sociale ydelser i henhold til overenskomster med andre stater eller til EU-retten

BEK 964/2025 ст. 6

ДействуетОфициальный текст

Styrelsen for Patientsikkerhed sender frigivne udgiftskrav fra regionsråd og kommunalbestyrelser til forbindelsesorganet i den berørte persons sikringsland (debitorlandet). Styrelsen forestår desuden korrespondancen i den enkelte sag med forbindelsesorganet i debitorlandet efter aftalte procedurer under forordningerne.

Stk. 2. Såfremt et debitorland gør indsigelse mod et udgiftskrav, videresender Styrelsen for Patientsikkerhed en sådan indsigelse elektronisk til den region eller kommune, der har indberettet udgiftskravet med henblik på stillingtagen til indsigelsen. Regionsrådets eller kommunalbestyrelsens svar på en indsigelse skal foreligge senest to måneder efter modtagelsen fra Styrelsen for Patientsikkerhed. I svaret meddeles, hvorvidt kravet fastholdes eller afskrives. Ved fastholdelse af krav skal svaret til styrelsen indeholde eventuelle bilag efterspurgt af debitorlandet, f.eks. kopi af rettighedsdokument.

Stk. 3. I sager, hvor afregning ikke foregår fuldt elektronisk, forelægger Styrelsen for Patientsikkerhed spørgsmål og indsigelser modtaget fra debitorlande til den berørte regions eller kommunes kontaktperson.