BEK 964/2025 ст. 4
Udgifter omfattet af § 2, stk. 1 og 2, som et regionsråd eller en kommunalbestyrelse ønsker refunderet af personens sikringsland (debitorlandet), skal indberettes elektronisk af regionsrådet eller kommunalbestyrelsen til Styrelsen for Patientsikkerhed i Indberetningsportalen.
Stk. 2. Et regionsråds og kommunalbestyrelses tilslutning til Indberetningsportalen etableres ved indgåelse af databehandleraftale med Styrelsen for Patientsikkerhed.
Stk. 3. Hvert regionsråd og kommunalbestyrelse, der indberetter udgifter i Indberetningsportalen, skal overfor Styrelsen for Patientsikkerhed oplyse navn og kontaktoplysninger på de superbrugere af Indberetningsportalen, der bliver kontaktpersoner over for Styrelsen for Patientsikkerhed og for øvrige brugere i henholdsvis regionen og kommunen.
Stk. 4. Hver region eller kommune skal overfor Styrelsen for Patientsikkerhed desuden oplyse navn og kontaktoplysninger på en kontaktperson for krav til debitorlande, hvor afregning endnu ikke foregår fuldt elektronisk.