BEK 964/2025 ст. 1
I denne bekendtgørelse forstås ved: 1) Overenskomster med andre stater: Bi- eller multilaterale overenskomster mellem Danmark og en eller flere andre stater om koordinering af offentlige sundhedsordninger m.v., herunder Nordisk Konvention om Social Sikring. 2) EU-retten: a) Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger med senere ændringer. b) Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EF) nr. 987/2009 af 16. september 2009 om de nærmere regler til gennemførelse af forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger med senere ændringer. c) Aftalen om det Europæiske Økonomiske Samarbejde (EØS-aftalen), herunder aftalens bilag VI om social sikring, med senere ændringer ved afgørelser fra Det Blandede EØS-udvalg. d) Aftalen mellem De Europæiske Fællesskaber, dets medlemsstater og Schweiz om fri bevægelighed for personer med senere ændringer, herunder aftalens bilag II om koordinering af sociale sikringsordninger, med senere ændringer ved afgørelser fra Det Blandede Udvalg nedsat i henhold til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden side.