BEK 953/2025 · Bekendtgørelse om sideaktiviteter i almene boligorganisationer m.v.
BEK 953/2025 ст. 15
Sideaktiviteter
En boligorganisation eller afdeling kan eje anlæg til: 1) Vandforsyning. 2) Varmeforsyning. 3) Kombineret kraft- og varmeforsyning. 4) Renovation. 5) Radio- og tv-signalforsyning. 6) Elektroniske kommunikationstjenester.
Stk. 2. Kundekredsen til anlæg nævnt i stk. 1 kan omfatte boligorganisationen, dens afdelinger og dens lejere samt administrerede boligorganisationer, deres afdelinger og deres lejere.
Stk. 3. Kundekredsen til anlæg nævnt i stk. 1 kan i begrænset omfang omfatte andre end de i stk. 2 nævnte kunder, når det sker som følge af den kommunale planlægning. Kravet i 1. pkt. om den kommunale planlægning gælder dog ikke for anlæggene nævnt i stk. 1, nr. 5-6.
Stk. 4. Anlæg nævnt i stk. 1, nr. 1-3, kan med kommunalbestyrelsens godkendelse udlejes til forsyningsvirksomheder, når de i stk. 2 nævnte kunder indgår i forsyningsvirksomhedernes kundekreds.
Stk. 5. Boligorganisationen kan administrere etablering og drift af anlæg nævnt i stk. 1.
Stk. 6. Boligorganisationen eller en afdeling kan foretage indskud i, og boligorganisationen kan deltage i ledelsen af forsyningsvirksomheder, der ejer anlæg nævnt i stk. 1. Det er en betingelse, at boligorganisationen, afdelingen eller dens lejere indgår i kundekredsen.