Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 951/2025 · Bekendtgørelse om uddannelse og autorisation i forbindelse med køb, overdragelse og professionel anvendelse af bekæmpelsesmidler

BEK 951/2025 ст. 4

Autorisationskrav og autorisationstyper

ДействуетОфициальный текст

Bestemmelserne i stk. 3-10 og §§ 5-8 giver ikke autorisation til køb og anvendelse af plantebeskyttelsesmidler, der er omfattet af definitionen af meget giftige bekæmpelsesmidler i bekæmpelsesmiddelbekendtgørelsen.

Stk. 2. Bestemmelserne i stk. 4-6 og § 10 giver ikke autorisation til anvendelse af biocidholdige insektmidler, der er omfattet af definitionen af meget giftige bekæmpelsesmidler i bekæmpelsesmiddelbekendtgørelsen.

Stk. 3. Plantebeskyttelsesmidler godkendt til professionel anvendelse, må kun købes og anvendes af autoriserede personer, jf. dog stk. 7 og 9, og § 32, stk. 5.

Stk. 4. Miljøstyrelsen autoriserer personer, der har erhvervet et relevant certifikat eller får Miljøstyrelsens anerkendelse af relevante kompetencer, jf. stk. 7, 8 og 9.

Stk. 5. Autorisation kan opnås ved ansøgning herom via selvbetjening i Miljøstyrelsens Autorisationssystem, MAB, jf. § 3, nr. 8. Den person, der vil anmode om autorisation, kan give digital fuldmagt til en repræsentant til at søge herom i MAB ved anvendelse af repræsentantens eget elektroniske ID, jf. § 3, nr. 4.

Stk. 6. Ved meddelelse af autorisation i MAB får den pågældende tildelt et unikt autorisationsnummer. Ved fornyelse ændres nummeret.

Stk. 7. Autorisation til anvendelse af plantebeskyttelsesmidler opnås på baggrund af deltagelse i kursus i 1) sprøjtecertifikat, 2) hånd- og rygsprøjtecertifikat, 3) bejdsemiddelcertifikat, 4) forhandlercertifikat eller 5) opfølgende uddannelse til de nævnte certifikatuddannelser, jf. § 23.

Stk. 8. Autorisation til at anvende gas opnås ved at gennemføre et kursus som angivet i § 9 eller et opfølgende kursus som angivet i § 25.

Stk. 9. For at opnå en insektbekæmperautorisation (B-autorisation) skal et kursus som angivet i § 22 gennemføres. og prøven skal bestås. Det er en betingelse for at bibeholde B-autorisationen at gennemføre et opfølgende kursus som angivet i § 26, inden for fem år.

Stk. 10. En virksomhed må kun købe plantebeskyttelsesmidler og gas, hvis der er en person beskæftiget i virksomheden, der er autoriseret til at måtte anvende den pågældende type bekæmpelsesmiddel.

Stk. 11. En person, der ikke er en del af en virksomhed, må købe de typer af plantebeskyttelsesmidler eller gas, som den pågældende er autoriseret til at måtte anvende.

Stk. 12. Særlige kategorier af plantebeskyttelsesmidler må købes og anvendes af personer, der ikke er autoriseret, jf. § 3, nr. 2, eller uden at en virksomhed har en autoriseret person ansat. Denne mulighed gælder kun for udvalgte midler, som Miljøstyrelsen har vurderet ikke udgør en miljø- eller sundhedsmæssig risiko. Kriterierne for denne gruppe midler er anført i bilag 1. Miljøstyrelsen oplyser på sin hjemmeside om, hvilke midler der er omfattet.