BEK 948/2025 · Bekendtgørelse om LAG-tilskud til projekter
BEK 948/2025 ст. 8
Ansøgning om tilskud
Ansøgning om tilskud skal ske digitalt på den måde, som angives på Plan- og Landdistriktsstyrelsens hjemmeside.
Stk. 2. Hvis projektet skal gennemføres i mere end en lokal aktionsgruppes område, eller kommer mere end en aktionsgruppes område til gode, skal ansøgningen behandles af alle berørte lokale aktionsgrupper.
Stk. 3. Ansøgningen om tilskud skal indeholde følgende: 1) Udfyldt ansøgningsskema, der er tilgængeligt via Plan- og Landdistriktsstyrelsens hjemmeside. 2) Redegørelse for, hvordan projektet bidrager til opfyldelse af målsætningerne i de berørte lokale aktionsgruppers godkendte udviklingsstrategier. 3) Forretningsplan, hvis ansøger er en virksomhed, som er registreret i CVR-registret maksimalt to år før den ansøgningsfrist der er nævnt i § 6, stk. 3, nr. 2. 4) Erklæring om tidligere modtaget de minimis-støtte, hvis projektet er omfattet af EU’s statsstøtteregler. 5) Erklæring om, at projektet ikke er påbegyndt før den 1. januar 2023 og ikke er fysisk afsluttet eller fuldt ud gennemført inden den ansøgningsfrist, der er nævnt i § 6, stk. 3, nr. 2. 6) Dokumentation for, at tilskuddet vil blive anvendt på en økonomisk forsvarlig måde, hvis det er relevant for ansøgningen. 7) Andet relevant materiale, som foreligger på ansøgningstidspunktet, fx lejekontrakt og ansættelseskontrakter.