Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 948/2025 · Bekendtgørelse om LAG-tilskud til projekter

BEK 948/2025 ст. 5

Tilskudsrammer

ДействуетОфициальный текст

Den lokale aktionsgruppe får tildelt en samlet, årlig bevilling, fordelt som 1) et fast beløb i tilskud til drift af den lokale aktionsgruppe, 2) tilskudsramme med midler, som aktionsgruppen skal prioritere til projekter, der indstilles til tilskud hos Plan- og Landdistriktsstyrelsen, og 3) eventuelt henlagt og overført tilskud fra tidligere år.

Stk. 2. Tildelingen af den samlede, årlige bevilling sker efter principperne i bilag 3 til bekendtgørelse om drift af lokale aktionsgrupper i udpegede landdistrikter i perioden 2023-2027.

Stk. 3. Den lokale aktionsgruppes tilskudsramme kan, ud over midlerne nævnt i stk. 1, omfatte genanvendelige tilbageløbsmidler og udisponerede midler.

Stk. 4. Den lokale aktionsgruppe kan anvende tilskud til drift modtaget som et fast beløb efter stk. 1, nr. 1, som mellemfinansiering af projekter, som aktionsgruppen har fået tilsagn om tilskud til efter § 26.

Stk. 5. Plan- og Landdistriktsstyrelsen kan fastsætte retningslinjer for, hvornår de lokale aktionsgrupper kan genanvende midler.