BEK 947/2025 · Bekendtgørelse om medlemskab af en a-kasse
BEK 947/2025 ст. 6
Ret til optagelse i en a-kasse og overflytning mellem a-kasser
En person, som ikke er medlem af en a-kasse, og som har nået folkepensionsalderen, jf. lov om social pension, kan optages som seniormedlem.
Stk. 2. En person, som er medlem af en a-kasse, og som har nået folkepensionsalderen, jf. lov om social pension, kan overgå til et særligt seniormedlemskab, når den måned, hvori medlemmet har nået folkepensionsalderen, er udløbet. Overgangen sker automatisk, hvis medlemmet over for a-kassen har tilkendegivet, at medlemmet ønsker seniormedlemskab.
Stk. 3. Ved optagelse efter stk. 1 finder § 41, stk. 1, nr. 1, og stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og §§ 1-2 og 3 i denne bekendtgørelse anvendelse.
Stk. 4. § 41, stk. 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og §§ 4 og 7, § 8, stk. 1, 2, 4 og 5, og §§ 10-13 i denne bekendtgørelse finder anvendelse for personer med et særligt seniormedlemskab.