Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 943/2025 · Bekendtgørelse om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser

BEK 943/2025 ст. 84

Indregning og måling

ДействуетОфициальный текст

Virksomheden skal indregne pensionsforpligtelser over for ansatte til nutidsværdien af de ydelser, som ud fra det bedst mulige skøn må forventes at skulle betales med fradrag af eventuelle tilknyttede aktiver (firmapensionskasse).

Stk. 2. Virksomheden skal gennemgå pensionsforpligtelser på hver balancedag, således at det beløb, der indregnes, afspejler nutidsværdien af det bedste aktuelle skøn. Virksomheden skal indregne ændringer, der er en følge af et ændret skøn over ydelsernes størrelse (aktuarmæssige gevinster og tab samt merrente på tilknyttede aktiver), i anden totalindkomst, jf. § 94.

Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på pensionsforpligtelser over for ansatte, hvis vilkårene svarer til sædvanlige vilkår i forsikringskontrakter, som virksomheden udbyder til kunder. Virksomheden skal behandle sådanne forsikringskontrakter regnskabsmæssigt sammen med og efter samme principper som de tilsvarende forsikringskontrakter med kunder.