Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 943/2025 · Bekendtgørelse om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser

BEK 943/2025 ст. 159

Aflæggelse af koncernregnskab

ДействуетОфициальный текст

Virksomheden skal opstille koncernregnskabets resultatopgørelse og balance i overensstemmelse med bilag 2-5 samt de regler for klassifikation og opstilling, der gælder for koncernens hovedaktivitet. I koncerner, hvor såvel skadesforsikringsvirksomhed som livsforsikringsvirksomhed er af væsentlig størrelse, skal virksomheden anvende resultatopgørelsesskemaet i bilag 5. Virksomheden kan anvende skemaet i bilag 3 hvis størrelsen af skadesforsikringsvirksomhed er uvæsentlig.

Stk. 2. Virksomheden skal tilføje de ekstra poster, der måtte være nødvendige efter reglerne i § 11, stk. 2 for koncerner, der udøver aktiviteter, der ikke kan indpasses i de regnskabsposter, der fremgår af bilag 2-5.

Stk. 3. Modervirksomheder omfattet af § 1, stk. 1, nr. 3, kan efter tilladelse fra Finanstilsynet fravige reglerne i § 11, stk. 2, ved tilpasning af opstillingen af koncernregnskabets resultatopgørelse og balance til aktiviteter, der ikke kan indpasses i regnskabsposterne i bilag 2-5.

Stk. 4. Virksomheden skal opføre minoritetsinteressernes forholdsmæssige andel af dattervirksomhedernes egenkapital som en særskilt post under egenkapitalen. Virksomheden skal opføre minoritetsinteressernes forholdsmæssige andel af dattervirksomhedernes resultat og anden totalindkomst i tilknytning til resultatopgørelsen og anden totalindkomst. Virksomheden skal lade bevægelser på egenkapitalen, jf. § 45, separat vise modervirksomhedens og minoritetsinteressernes andel af den samlede totalindkomst.