BEK 933/2025 ст. 10
Data, der udgør personoplysninger som defineret i artikel 4, nr. 1), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679, behandles i henhold til denne bekendtgørelse kun, for så vidt som en sådan behandling er nødvendig for funktionen af ITS-applikationer, -tjenester og -foranstaltninger, der er anført i ITS-direktivets bilag I, med henblik på at sikre færdselssikkerhed eller -sikring og forbedret trafik-, mobilitets- eller hændelsesstyring.
Stk. 2. Hvis anonymisering er teknisk muligt, og formålene med databehandlingen kan opfyldes med anonymiserede data, skal der anvendes anonymiserede data.
Stk. 3. Hvis anonymisering ikke er teknisk muligt, eller formålene med databehandlingen ikke kan opfyldes med anonymiserede data, skal data pseudonymiseres forudsat, at pseudonymisering er teknisk muligt, og formålene med databehandlingen kan opfyldes ved hjælp af pseudonymiserede data.