BEK 927/2025 · Bekendtgørelse om nedsættelse af færgetakster for godstransport til og fra visse øer
BEK 927/2025 ст. 2
Administration af ordningen
Det påhviler kommunalbestyrelsen at tilrettelægge en ordning, som giver færgeoperatøren mulighed for at nedsætte færgetakster for godstransport med maksimalt 80 pct., ekskl. moms og vareafgift opkrævet af havnene, og så vidt muligt ligeligt fordelt på billettyper.
Stk. 2. Nedsættelsen efter stk. 1 er i forhold til færgetaksterne pr. 1. januar 2015, reguleret med pris- og lønudviklingen for den kommunale sektor.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan beslutte at opkræve en mindstetakst på 20 kr. for godstransport.
Stk. 4. Tilskuddet kan alene anvendes til nedsættelse af færgetakster for godstransport til og fra visse øer, jf. dog stk. 5.
Stk. 5. Det påhviler kommunalbestyrelsen at sikre, at eventuelt overskydende midler anvendes i det efterfølgende kalenderår til nedsættelse af færgetakster på godsområdet. Eventuelt overskydende midler skal anvendes til nedsættelse af færgetakster på passagerområdet i de tilfælde, hvor nedsættelsen af færgetakster på godsområdet har nået grænsen på maksimalt 80 pct., ekskl. moms og vareafgift opkrævet af havnene.