Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 916/2025 · Bekendtgørelse om forsøg med og test af selvkørende enheder

BEK 916/2025 ст. 25

Straffebestemmelser

ДействуетОфициальный текст

Reglerne i færdselslovens kapitel 17 om straf i anledning af overtrædelse af færdselslovens regler samt straffelovens regler om straf i anledning af overtrædelse af straffelovens regler finder anvendelse, når den fysiske person, der har til ansvar at overtage føringen af den selvkørende enhed, har overtaget føringen af en selvkørende enhed.

Stk. 2. Reglerne i færdselslovens kapitel 17 om straf i anledning af overtrædelse af færdselslovens regler samt straffelovens regler om straf i anledning af overtrædelse af straffelovens regler finder endvidere anvendelse, hvis den fysiske person, der har til ansvar at overtage føringen af den selvkørende enhed, undlader at overtage føringen af den selvkørende enhed, når dette anvises af køretøjets tekniske indretning, eller når der i øvrigt er behov herfor.

Stk. 3. Reglerne i færdselslovens kapitel 17 om straf i anledning af overtrædelse af færdselslovens §§ 53 og 54 gælder uanset stk. 1 og 2 for en fysisk person, der har til ansvar at overtage føringen af en selvkørende enhed, på alle tidspunkter af automatiseret kørsel.

Stk. 4. Bøder for overtrædelse af færdselsloven og denne bekendtgørelse udmåles i henhold til færdselslovens § 118 a, stk. 1, 1. pkt.