Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 913/2025 · Bekendtgørelse om krav til nedskrivningsegnede passiver

BEK 913/2025 ст. 1

Anvendelsesområde og definitioner

ДействуетОфициальный текст

Bekendtgørelsen finder anvendelse på følgende: 1) Pengeinstitutter. 2) Fondsmæglerselskaber, der har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge af de investeringsservice og -aktiviteter, nævnt i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter. 3) Finansielle holdingvirksomheder, jf. § 5, stk. 1, nr. 9, i lov om finansiel virksomhed. 4) Blandede holdingvirksomheder, jf. § 5, stk. 1, nr. 39, i lov om finansiel virksomhed eller § 10, nr. 21, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter. 5) Fondsmæglerholdingvirksomheder, jf. § 10, nr. 20, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, når mindst én dattervirksomhed har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter nævnte investeringsservice og -aktiviteter. 6) Finansieringsinstitutter, jf. § 5, stk. 1, nr. 5, i lov om finansiel virksomhed, når finansieringsinstituttet er en dattervirksomhed af et pengeinstitut, en finansiel holdingvirksomhed eller en blandet holdingvirksomhed, og finansieringsinstituttet indgår i tilsynet med modervirksomheden på konsolideret grundlag.

Stk. 2. Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse på virksomheder, der ikke er underlagt et krav om nedskrivningsegnede passiver, jf. § 266 i lov om finansiel virksomhed eller § 198 i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter. Bekendtgørelsens §§ 2 og 18 finder anvendelse på likvidationsenheder, uanset 1. pkt.