BEK 910/2025 ст. 1
Tilskud
Efter denne bekendtgørelse ydes tilskud til: 1) Erhvervsakademier til opgaver, der varetages af erhvervsakademiet efter lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser, og til godkendt videregående uddannelse efter lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser. 2) Professionshøjskoler til opgaver, der varetages af professionshøjskolen efter lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, og til godkendt videregående uddannelse efter lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser. 3) Danmarks Medie- og Journalisthøjskole til opgaver, der varetages af højskolen efter lov om medie- og journalisthøjskolen, og til godkendt videregående uddannelse efter lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser. 4) Den frie Lærerskole i Ollerup, jf. § 35, stk. 1, i lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser. 5) Maritime uddannelsesinstitutioner til godkendt uddannelse på videregående niveau (erhvervsakademi- og professionsbachelorniveau) efter lov om maritime uddannelser.
Stk. 2. Bekendtgørelsens kapitel 3 finder ikke anvendelse for maritime uddannelsesinstitutioner.