Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 909/2025 · Bekendtgørelse om fripladser med stipendium som støtte til leveomkostninger til visse udenlandske studerende ved universiteterne

BEK 909/2025 ст. 1

ДействуетОфициальный текст

Universitetet tildeler efter reglerne i universitetsloven og denne bekendtgørelse hele eller delvise fripladser enten uden stipendium eller med helt eller delvist stipendium som støtte til at dække leveomkostninger til visse udenlandske studerende, mens de gennemfører en del af eller en hel erhvervsakademi-, professionsbachelor-, bachelor-, eller kandidatuddannelse ved et dansk universitet.

Stk. 2. Fripladser og stipendier efter stk. 1 tildeles de fagligt bedst kvalificerede udenlandske ansøgere, som kan meddeles tidsbegrænset opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold til uddannelse. Studerende har kun adgang til fripladser og stipendier efter stk. 1, hvis de er optaget på en hel erhvervsakademi-, professionsbachelor-, bachelor-, eller kandidatuddannelse ved et dansk universitet.

Stk. 3. Det er en forudsætning for tildeling efter stk. 1, at studerende efter EU-retten, herunder EØS-aftalen, eller internationale aftaler, som Danmark har indgået, ikke har krav på ligestilling med danske statsborgere, for så vidt angår de økonomiske vilkår for optagelsen på erhvervsakademi-, professionsbachelor-, bachelor-, eller kandidatuddannelsen.

Stk. 4. En studerende, der har ret til statens uddannelsesstøtte efter SU-loven eller anden offentlig dansk støtte, kan ikke tildeles friplads med stipendium, jf. stk. 1.