BEK 906/2025 · Bekendtgørelse om valg af medlemmer til provstiudvalg og stiftsråd
BEK 906/2025 ст. 43
Orientering om valgresultaterne
Den i § 7 nævnte valgbestyrelse indsender straks efter opgørelse af valgene udskrift af beslutningsprotokollen til stiftsadministrationen.
Stk. 2. Valgbestyrelsen underretter samtidig de kandidater, som anses for valgt og eventuelle stedfortrædere om valget, herunder om eventuel aflysning af afstemning, og for menighedsrepræsentanterne til provstiudvalg og stiftsråd tillige om det medlemsnummer, hver af dem er valgt med. Valgbestyrelsen oplyser endvidere, at eventuelle klager over valgets gyldighed senest tirsdag den 28. oktober 2025 skal indsendes til biskoppen.
Stk. 3. Er der efter klagefristens udløb ikke indkommet klager over valgets gyldighed, meddeler biskoppen dette til valgbestyrelsen, der derefter underretter provstiets menighedsråd om navnene på de valgte menighedsrepræsentanter, deres medlemsnummer og navnene på de eventuelle stedfortrædere. Provsten sørger for underretning af fastansatte præster uden tilknytning til et menighedsråd.
Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1-3 finder anvendelse uanset eventuel aflysning af afstemningerne.