BEK 906/2025 · Bekendtgørelse om valg af medlemmer til provstiudvalg og stiftsråd
BEK 906/2025 ст. 19
Valg af menighedsrepræsentant til stiftsråd
Er der ved udløbet af fristen for indgivelse af kandidatlister kun indleveret én gyldig liste, aflyses afstemningen. Af de på listen opførte kandidater anses i så fald den i henhold til §§ 17-18, stk. 1, anførte kandidat for valgt, jf. dog at der i Lolland-Falsters Stift vælges to kandidater i overensstemmelse med §§ 17-18, stk. 1. Den eller de valgte kandidater anmodes om senest den 1. november 2025 at indlevere en liste over personer, der ønskes som stedfortrædere.
Stk. 2. Stedfortræderne behøver ikke at have været opført på kandidatlisten, men skal opfylde betingelserne for at være valgbare. De kan anføres som personlige, og indtil 4 personer vil kunne være personlige stedfortrædere for en enkelt kandidat i en bestemt angiven rækkefølge. Samme person kan være stedfortræder for flere kandidater. Stedfortræderne skal skriftligt samtykke i at lade sig udpege.
Stk. 3. Såfremt den eller de valgte kandidater ikke benytter sig af deres adgang til at indlevere en sådan stedfortræderliste, anses den eller de på listen opførte kandidater, der ikke er valgt, som stedfortrædere i den i § 18, stk. 1, angivne rækkefølge.