BEK 900/2025 · Bekendtgørelse om ophold i varetægt (varetægtsbekendtgørelsen)
BEK 900/2025 ст. 1
Bekendtgørelsens anvendelsesområde m.v.
Denne bekendtgørelse finder anvendelse for varetægtsarrestanter, der er anbragt i varetægtsfængsel (arresthus).
Stk. 2. Bekendtgørelsen finder endvidere anvendelse på varetægtsarrestanter, som efter reglerne i kapitel 7 midlertidigt overføres til Herstedvester Fængsel.
Stk. 3. Bekendtgørelsen finder med de fornødne fravigelser tillige anvendelse på andre personer, der er anbragt i varetægtsfængsel, medmindre anbringelsen er sket til udståelse af straf, til afsoning af tvangsbøde eller underholdsbidrag eller til forvaring som vidne eller lignende efter retsplejelovens regler.