BEK 877/2025 · Bekendtgørelse om forretningsorden for bestyrelsen for Finanstilsynet
BEK 877/2025 ст. 10
Kompetence og opgaver
Finanstilsynet forelægger udkast til retningslinjer for tilrettelæggelsen af tilsynsvirksomheden, og udkast til strategiske mål for Finanstilsynets tilsynsvirksomhed med henblik på bestyrelsens fastsættelse og godkendelse heraf, jf. § 345, stk. 12, nr. 1 og 2, i lov om finansiel virksomhed. Retningslinjerne skal indeholde de overordnede rammer og principper for tilrettelæggelsen af tilsynsvirksomheden.
Stk. 2. Tilrettelæggelsen af tilsynsvirksomheden og fastlæggelse af de strategiske mål for Finanstilsynets tilsynsvirksomhed skal ske i overensstemmelse med hensynene i § 344, stk. 2 og 3, i lov om finansiel virksomhed om bl.a. at fremme den finansielle stabilitet og tilliden til de finansielle virksomheder og markeder.
Stk. 3. Finanstilsynets direktion er ansvarlig for, at den konkrete udmøntning af tilsynsvirksomheden opfylder de strategiske mål og sker i henhold til Finanstilsynets tilrettelæggelse af tilsynsvirksomheden som fastsat og godkendt af bestyrelsen.