Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 876/2025 · Bekendtgørelse om indkomst- og beskæftigelseskravet for ret til dagpenge

BEK 876/2025 ст. 34

Opfyldelse af indkomst- og beskæftigelseskravet på baggrund af uddannelse og andre forhold

ДействуетОфициальный текст

Beskæftigelse i udlandet, hvor der ikke sker indberetning af indkomst og løntimer i henhold til lov om et indkomstregister, kan medregnes til opfyldelse af indkomst- og beskæftigelseskravet efter §§ 4 og 12, hvis medlemmet fremlægger dokumentation herfor. Beskæftigelsen skal være udført på sædvanlige løn- og arbejdsvilkår i ansættelseslandet.

Stk. 2. Det er tidspunktet for beskæftigelsens udførelse, der er afgørende for, om beskæftigelsen kan indgå i opgørelsen af indkomst- eller beskæftigelseskravet efter §§ 4 og 12.

Stk. 3. Ved opgørelse af indkomstkravet, jf. § 4, på baggrund af indkomst, som er optjent i en forsikringsperiode i et andet EØS-land, Schweiz eller Storbritannien, skal indkomsten indekseres på baggrund af det pågældende lands indekseringsfaktor, der offentliggøres hvert år i vejledning om satser mv. på arbejdsløshedsforsikringens område. Indkomsten omregnes til DKK med den gældende valutakurs for den sidste dag i det beskæftigelsesforhold, som indgår i opgørelsen. Ved omregningen anvendes den valutakurs, der er fastsat af Den Europæiske Centralbank.

Stk. 4. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering fastsætter de gældende indekseringsfaktorer i stk. 3 som forholdet mellem den gennemsnitlige bruttoløn i Danmark og det andet EØS-land på baggrund af data fra Eurostat i henhold til den til enhver tid gældende skrivelse om metode for fastsættelse af de gældende indekseringsfaktorer, der udstedes af styrelsen.

Stk. 5. Ved opgørelse af indkomstkravet, jf. § 4, på baggrund af indkomst, som er optjent i udlandet, bortset fra EØS-landene, Schweiz eller Storbritannien, skal indtægten omregnes til danske kroner med den gældende valutakurs for den sidste dag i det beskæftigelsesforhold, som indgår i opgørelsen. Ved omregningen anvendes den valutakurs, der er fastsat af Nationalbanken.