Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 871/2025 · Bekendtgørelse om kapacitetsfastsættelse og profilgymnasier på de gymnasiale uddannelser

BEK 871/2025 ст. 9

Kapacitetsfastsættelse

ДействуетОфициальный текст

Regionsrådet i den region, hvor institutionen eller afdelingen, hvis institutionen har afdelinger, ligger, hæver kapaciteten på institutionen eller afdelingen, såfremt institutionen eller afdelingen ikke har tilstrækkelig kapacitet, jf. § 6, hvis 1) udfaldet af en genoptagelse eller en klage efter § 12, stk. 1-2, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. medfører, at ansøgeren skal have plads på den pågældende institution eller afdeling, eller 2) institutionen anmoder regionsrådet herom med henblik på at sikre plads til en af institutionens elever, der skal gå første år om.

Stk. 2. Regionsrådet i den region, hvor institutionen eller afdelingen, hvis institutionen har afdelinger, ligger, kan efter anmodning fra en institution hæve kapaciteten på institutionen eller afdelingen, såfremt institutionen eller afdelingen ikke har tilstrækkelig kapacitet, jf. § 6, til at modtage eller optage elever efter § 14 i lov om de gymnasiale uddannelser.

Stk. 3. Regionsrådet i den region, hvor institutionen eller afdelingen, hvis institutionen har afdelinger, ligger, kan efter anmodning fra en institution hæve kapaciteten på institutionen eller afdelingen, såfremt institutionen eller afdelingen ikke har tilstrækkelig kapacitet, jf. § 6, til at optage ansøgere, der søger om optagelse efter første hele uge af november.

Stk. 4. Regionsrådet kan afvise at hæve kapaciteten på institutionen eller afdelingen efter stk. 2 og 3 på baggrund af en vurdering af den samlede kapacitetsfastsættelse i regionen. Hvis regionsrådet afviser at hæve kapaciteten på institutionen eller afdelingen, kan regionsrådet 1) henvise ansøgeren til at søge optagelse på en anden institution eller afdeling med ledig kapacitet inden for 45 minutters transporttid fra ansøgerens bopæl eller 2) hæve kapaciteten på en anden institution eller afdeling inden for 45 minutters transporttid fra ansøgerens bopæl og henvise ansøgeren til at søge optagelse på den pågældende institution eller afdeling.