Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 870/2025 · Bekendtgørelse om ansøgning, elevfordeling og optagelse på de gymnasiale uddannelser

BEK 870/2025 ст. 27

Optagelse af særlige ansøgere til gymnasiale uddannelser

ДействуетОфициальный текст

Ansøgere fra Færøerne eller Grønland har på følgende betingelser ret til optagelse på de gymnasiale uddannelser: 1) Ansøgeren er omfattet af den nordiske overenskomst om uddannelsesfællesskab på det gymnasiale niveau. 2) Ansøgeren har gennemført den færøske eller den grønlandske grundskole. 3) Ansøgeren har efter den ansøgte institutions vurdering kvalifikationer svarende til de krav, der gælder for optagelse på den ansøgte uddannelse, jf. dog stk. 5.

Stk. 2. Ansøgere fra Europaskolerne, som er oprykket i Europaskolens 5. sekundærklasse, har ret til optagelse på de gymnasiale uddannelser, jf. dog stk. 5.

Stk. 3. Ansøgere fra Finland, Island, Norge og Sverige har på følgende betingelser ret til optagelse på de gymnasiale uddannelser: 1) Ansøgeren er omfattet af den nordiske overenskomst om uddannelsesfællesskab på det gymnasiale niveau. 2) Ansøgeren har kvalifikationer svarende til de krav, der gælder for optagelse på den ansøgte uddannelse, jf. dog stk. 5.

Stk. 4. Ansøgere fra andre lande har ret til optagelse på de gymnasiale uddannelser, hvis ansøgerens skoleuddannelse i niveau kan sidestilles med en afsluttet 9. eller 10. klasse efter lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v., jf. dog stk. 5.

Stk. 5. Ansøgere, som er omfattet af stk. 1-4, skal ikke opfylde betingelserne om aflæggelse af folkeskolens prøver og eksaminer eller en centralt stillet prøve, jf. §§ 7-11 i lov om de gymnasiale uddannelser, men skal med de tilpasninger, der følger af deres særlige skolegang, opfylde de øvrige optagelsesbetingelser. Den institution, der har reserveret en foreløbig plads til ansøgeren, afgør dette på grundlag af en konkret vurdering og eventuelt en faglig test.