BEK 845/2025 · Bekendtgørelse om Vejdirektoratets opgaver og beføjelser
BEK 845/2025 ст. 2
Overordnede opgaver
Vejdirektoratet varetager følgende overordnede opgaver: 1) Rådgivning og anden bistand til Transportministeriet. 2) Planlægning, anlæg, drift og vedligeholdelse af det statslige vejnet, herunder udbud og styring af entrepriser, planlægning af statsvejprojekter, arealerhvervelse, trafikantservice, trafikledelse, trafiktællinger, materialeprøvning og -udvikling samt udvikling og vedligeholdelse af datasystemer. 3) Behandling af klage- og tvistsager. 4) Udarbejdelse af administrative forskrifter. 5) Tilsyn med nationale interesser i kommunal planlægning. 6) Faglig vidensformidling, koordinering m.v. i forhold til øvrige vejmyndigheder. 7) Vejlednings- og informationsvirksomhed over for andre offentlige myndigheder, organisationer, private m.fl.
Stk. 2. Vejdirektoratet kan udøve anden virksomhed, der ligger i naturlig forlængelse af de opgaver, der er nævnt i stk. 1.