Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 843/2025 · Bekendtgørelse om assessorer i forbindelse med forsøg med selvkørende motorkøretøjer

BEK 843/2025 ст. 11

Godkendelse som assessor

ДействуетОфициальный текст

Færdselsstyrelsen godkender en assessor til et konkret forsøg med selvkørende motorkøretøjer. Assessor skal opfylde §§ 2 og 3, § 5 og §§ 8-10 for at blive godkendt som assessor og opretholde godkendelsen i hele dens periode.

Stk. 2. Ansøgning om godkendelse som assessor skal sendes til Færdselsstyrelsen og som minimum indeholde følgende oplysninger og dokumentation: 1) En foreløbig beskrivelse af det konkrete forsøg med selvkørende motorkøretøjer. 2) Erklæring fra den juridiske eller fysiske person, der ansøger om et konkret forsøg med selvkørende motorkøretøjer om, at ansøger påtænkes anvendt som assessor. 3) Erklæring om at assessor overholder kravene i §§ 2 og 3, herunder en beskrivelse af hvordan kravene overholdes. 4) Dokumentation for assessors kompetencer, jf. § 5.

Stk. 3. Færdselsstyrelsen kan kræve, at ansøger fremlægger anden dokumentation eller andre oplysninger til brug for styrelsens behandling af ansøgningen, hvis det findes nødvendigt for at vurdere, om ansøger har de fornødne kompetencer til rådighed og i øvrigt opfylder kravene til godkendelse.