BEK 842/2025 ст. 2
Et vogntog bestående af en traktor eller et motorredskab, som er registreret i Køretøjsregistret og tilkoblet et påhængskøretøj, må køre med op til 40 km i timen, jf. færdselslovens § 43, stk. 5, 4. pkt., når følgende betingelser er opfyldt: 1) Køretøjerne i vogntoget er egnet til sammenkobling og er monteret med dæk, som er egnet til en hastighed på mindst 40 km i timen. 2) Påhængskøretøjerne er godkendt efter § 3 og forsynet med et synligt Tempo 40-mærke bagpå, jf. § 7. 3) Ved kørsel med påhængskøretøjer, der er godkendt efter § 3, nr. 3, skal Tempo 40-attesten udstedt af synsvirksomheden, jf. § 4, stk. 2, medbringes under kørsel med påhængskøretøjet, der er godkendt efter § 3, nr. 3, og på forlangende forevises for politiet og Færdselsstyrelsen. 4) Ved kørsel med påhængskøretøjer, der er godkendt efter § 3, nr. 2, skal køretøjsfabrikantens erklæring eller en kopi heraf bekræftet af fabrikanten medbringes under kørslen med påhængskøretøjet, og på forlangende forevises for politiet og Færdselsstyrelsen.
Stk. 2. Tempo 40-attesten, jf. stk. 1, nr. 3, og fabrikantens erklæring, jf. stk. 1, nr. 4, kan forevises elektronisk.