BEK 837/2025 · Bekendtgørelse om dagpengeperioden
BEK 837/2025 ст. 11
Afkortning af dagpengeperioden ved omfattende brug af dagpengesystemet
Når et fuldtidsforsikret medlem har modtaget dagpenge i sammenlagt 7.696 timer (ydelsesperiode) inden for de seneste 96 måneder, afkortes den periode, som medlemmet kan modtage dagpenge efter § 3, med 160,33 timer, jf. § 12.
Stk. 2. Når et deltidsforsikret medlem har modtaget dagpenge i sammenlagt 6.240 timer (ydelsesperiode) inden for de seneste 96 måneder, afkortes den periode, som medlemmet kan modtage dagpenge efter § 3, med 130 timer, jf. § 12.
Stk. 3. Opgørelsen af den samlede ydelsesperiode sker til enhver tid på baggrund af den forsikringsstatus, som et medlem aktuelt har.
Stk. 4. De perioder, som forbruger af ydelsesperioden i medfør af § 8, skal medregnes ved opgørelsen af den samlede ydelsesperiode i stk. 1 og 2. Den samlede ydelsesperiode, som har ligget til grund for en afkortning, skal ikke medregnes ved opgørelsen af en ny samlet ydelsesperiode.