Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 815/2025 · Bekendtgørelse om autorisation af veterinærsygeplejersker m.v.

BEK 815/2025 ст. 13

Anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer

ДействуетОфициальный текст

Personer fra de i § 1, stk. 2, nævnte lande, som agter midlertidigt og lejlighedsvist at udføre opgaver, som er forbeholdt autoriserede veterinærsygeplejersker, skal, inden aktiviteten påbegyndes, indgive en skriftlig anmeldelse til Fødevarestyrelsen.

Stk. 2. Anmeldelsen skal indeholde følgende oplysninger: 1) Anmelderens fulde navn. 2) Anmelderens bopælsadresse. 3) Anmelderens eventuelle adresse i Danmark. 4) Anmelderens personnummer i CPR samt kontaktoplysninger, herunder telefonnummer og e-mailadresse. Hvis den pågældende ikke har et dansk personnummer i CPR, skal den pågældende indsende oplysning om fødselsdato.

Stk. 3. Anmeldelsen skal ved første henvendelse, eller hvis der ved fornyelse er tale om ændring af de oplysninger, der tidligere er givet, ledsages af følgende dokumenter: 1) Dokumentation for anmelderens nationalitet. 2) Dokumentation for anmelderens faglige titel og hvilken medlemsstat, der har udstedt titlen. 3) Attestation fra de kompetente myndigheder i etableringslandet om, at anmelderen er lovligt etableret i landet for dér at udøve det pågældende erhverv. 4) Attestation fra de kompetente myndigheder i etableringslandet om, at anmelderen ikke har fået permanent eller midlertidigt forbud mod at udøve det pågældende erhverv. 5) Bevis for de erhvervsmæssige kvalifikationer.

Stk. 4. Anmeldelsen gælder for et år og skal fornyes for hvert efterfølgende år, hvor anmelderen agter midlertidigt og lejlighedsvist at udføre opgaver, som er forbeholdt autoriserede veterinærsygeplejersker.