Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 815/2025 · Bekendtgørelse om autorisation af veterinærsygeplejersker m.v.

BEK 815/2025 ст. 11

Anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer

ДействуетОфициальный текст

Fødevarestyrelsen kan udstede autorisation til en veterinærsygeplejerske fra de i § 1, stk. 2, nævnte lande, såfremt denne opfylder betingelserne for anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer i lov om adgang til udøvelse af visse erhverv i Danmark.

Stk. 2. Ansøgningen skal indeholde følgende oplysninger: 1) Ansøgerens fulde navn. 2) Ansøgerens bopælsadresse. 3) Ansøgerens eventuelle adresse i Danmark. 4) Ansøgerens personummer i CPR samt kontaktoplysninger, herunder telefonnummer og e-mailadresse. Hvis den pågældende ikke har et dansk personnummer i CPR, skal den pågældende indsende oplysning om fødselsdato.

Stk. 3. Ansøgningen skal ledsages af følgende dokumenter: 1) Dokumentation for ansøgerens nationalitet. 2) Kursus- eller uddannelsesbevis, der giver adgang til at udøve det pågældende erhverv i ansøgerens hjemland. 3) En beskrivelse af uddannelsen, herunder samlet studietid, forholdet mellem teoretisk undervisning og praktikperioder. 4) En eventuel attestation for vedkommendes erhvervserfaring.

Stk. 4. Ansøgeren må ikke udføre de i § 7 nævnte opgaver, før vedkommende er blevet autoriseret hertil af Fødevarestyrelsen.