BEK 806/2025 ст. 17
Udbetaling af tilskud
Udbetaling af tilskud efter § 16, stk. 1, er betinget af, at 1) energitjenesteleverandøren på udbetalingstidspunktet fortsat opfylder betingelserne for prækvalifikation, 2) det dokumenteres, at indkøb og installation er gennemført i overensstemmelse med Energistyrelsens tilsagn samt øvrige fastsatte vilkår, 3) det dokumenteres, at olie-, træpille- eller gasfyret på varmekundens adresse er skrottet og erstattet af en varmepumpe, 4) støtteberettigede aktiviteter er udført eller leveret af en momsregistreret virksomhed, jf. dog stk. 2 og 5) energitjenesteleverandøren har indsendt en opgørelse over betalte støtteberettigede omkostninger, jf. § 4, dokumentation for betalingen og et projektregnskab rettidigt til Energistyrelsen.
Stk. 2. Energistyrelsen kan fravige betingelsen i stk. 1, nr. 4, når de støtteberettigede aktiviteter er momsfritaget i henhold til lov om merværdiafgift (momsloven).