BEK 792/2025 ст. 2
Definitioner
I denne bekendtgørelse forstås ved: 1) Forordningen: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1257/2013 af 20. november 2013 om ophugning af skibe og om ændring af forordning (EF) nr. 1013/2006 og direktiv 2009/16/EF. 2) Fortegnelse over farlige materialer: Et skema over, hvilke farlige materialer, der er ombord på skibet i overensstemmelse med forordningens og konventionens krav herom. 3) Fortegnelsescertifikat: Et skibsspecifikt certifikat om, at et førstegangssyn eller et periodisk syn er gennemført korrekt, samt fortegnelse over farlige materialer om bord på et skib udarbejdet i overensstemmelse med forordningens og konventionens regler herom. 4) Førstegangssyn: Kontrol af om fortegnelsen over farlige materialer er i overensstemmelse med reglerne i forordningen og konventionen. 5) Konventionen: Hongkongkonventionen om sikker og miljømæssig forsvarlig ophugning af skibe af 2009 og dennes bilag, som er gengivet i bilag 1 til denne bekendtgørelse. 6) Ophugningscertifikat: Et skibsspecifikt certifikat, som udstedes til skibe, der skal ophugges i overensstemmelse med kravene i forordningen og konventionen. 7) Periodisk syn: Kontrol af om fortegnelsen over farlige materialer er i overensstemmelse med reglerne i forordningen og konventionen. 8) Skibsreder: Som defineret i forordningen og konventionen. 9) Skibsophugningsanlæg: Som defineret i forordningen og konventionen. 10) Skibsophugningsvirksomhed: Som defineret i forordningen og konventionen. 11) Skibsspecifik skibsophugningsplan: En plan, som et skibsophugningsanlæg har udformet for et bestemt skib, som skal ophugges på anlægget i overensstemmelse med forordningens og konventionens regler.