Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 765/2025 · Bekendtgørelse om ekstraordinært tilskud til apotekere

BEK 765/2025 ст. 2

Ansøgningsprocedure, ydelse af tilskud og opfølgning

ДействуетОфициальный текст

Lægemiddelstyrelsen indkalder hvert år i juni måned ansøgninger fra apotekere om ydelse af ekstraordinært tilskud. Indkaldelse sker ved opslag på styrelsens hjemmeside med en frist for ansøgning på minimum fire uger.

Stk. 2. Apotekere kan indsende ansøgning om ekstraordinære tilskud ud over det årlige opslag efter stk. 1. Lægemiddelstyrelsens behandling af ansøgningen vil afhænge af apotekerens økonomiske situation eller om flytning eller ombygning er akut. Vurderes apotekerens økonomiske situation, flytning eller ombygning for ikke at være akut, vil ansøgningen blive behandlet sammen med ansøgninger, der indkommer inden den næste ansøgningsfrist efter stk. 1.