BEK 684/2025 · Bekendtgørelse om online væddemål
BEK 684/2025 ст. 13
Information til spilleren
På tilladelsesindehavers hjemmeside eller brugergrænseflade skal: 1) fremgå, at det ikke er tilladt for personer under 18 år at deltage i spillene, 2) informeres om ansvarligt spil og de potentielle skadevirkninger af spil, hvor informationen skal være udarbejdet i samarbejde med et behandlingscenter for spilafhængighed, 3) formidles adgang til en selvtest for spilafhængighed, 4) formidles information om og kontaktadresser på danske behandlingscentre, 5) henvises til Spillemyndighedens hjælpelinje til ansvarligt spil, og 6) informeres om muligheden for at registrere sig i registret over frivilligt udelukkede spillere, jf. § 18.
Stk. 2. Informationen i stk. 1 skal være placeret på en fremtrædende plads på tilladelsesindehavers hjemmeside eller brugergrænseflade og skal kunne tilgås fra alle sider på hjemmesiden.
Stk. 3. På forsiden af tilladelsesindehavers hjemmeside eller brugergrænseflade skal det fremgå, at tilladelsesindehaver har tilladelse fra og er under tilsyn af Spillemyndigheden.
Stk. 4. Der skal formidles adgang til Spillemyndighedens hjemmeside.