BEK 682/2025 · Bekendtgørelse om onlinekasino
BEK 682/2025 ст. 4
Opbevaring af identitetsoplysninger m.v.
Tilladelsesindehaver skal opbevare de af bekendtgørelsen omfattede identitets- og kontroloplysninger om en registreret spiller, jf. kapitel 2, i mindst 5 år efter, at kundeforholdet er ophørt.
Stk. 2. Dokumenter og registreringer vedrørende spillernes transaktioner skal opbevares, så de kan fremfindes samlet i mindst 5 år efter transaktionernes gennemførelse.
Stk. 3. Ophører tilladelsesindehavers virksomhed, skal den senest fungerende ledelse sørge for, at identitetsoplysninger m.v. fortsat opbevares i overensstemmelse med stk. 1 og 2.