Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 663/2025 · Bekendtgørelse om registrering af køretøjer

BEK 663/2025 ст. 102

Behandling af oplysninger i Køretøjsregisteret

ДействуетОфициальный текст

Terminaladgang til de i § 17, stk. 2, nr. 1-9, i lov om registrering af køretøjer nævnte virksomhedstyper m.v. gives til oplysninger om navn og adresse på den registrerede primære ejer og primære bruger af køretøjet.

Stk. 2. Terminaladgang til offentlige myndigheder gives til oplysninger om navn og adresse, cpr-nummer eller cvr-nummer på alle nuværende og forhenværende ejere og brugere af køretøjet.

Stk. 3. En forsikringsvirksomhed jf. lovens § 17, stk. 2, nr. 1, må, ud over de oplysninger, som fremgår af stk. 1, oplyses om den registrerede primære ejer og primære brugers cpr-nummer, hvis den registrerede har givet tilladelse dertil. Forsikringsvirksomheder kan herudover gives adgang til oplysninger om forhenværende ejere og brugere af køretøjet.

Stk. 4. En genbrugsplads, jf. lovens § 17, stk. 2, nr. 5, må, ud over de oplysninger, som fremgår af stk. 1, oplyses om den registrerede primære ejers cvr-nummer.

Stk. 5. En finansieringsvirksomhed, jf. lovens § 17, stk. 2, nr. 7, har alene tilladelse til at søge oplysninger via terminaladgang i de tilfælde, hvor den registrerede har givet tilladelse dertil.

Stk. 6. Terminaladgang til Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring (DFIM), jf. lovens § 17, stk. 2, nr. 9, gives til oplysninger om navn og adresse, cpr-nummer eller cvr-nummer på alle nuværende og forhenværende ejere og brugere af køretøjet.

Stk. 7. Oplysningerne gives, hvis følgende identifikationsoplysninger gives: 1) Køretøjets registreringsnummer eller stelnummer. 2) Den digitale signatur, som virksomheden har anmeldt over for Skatteforvaltningen til denne brug.

Stk. 8. Offentlige myndigheder og virksomheder m.v. må kun behandle oplysninger fra Køretøjsregisteret, der er tilvejebragt efter stk. 1-4 og 6, i det omfang behandlingen er nødvendig for at kunne varetage de opgaver, som begrunder terminaladgangen til myndigheden eller virksomheden m.v.