BEK 644/2025 · Bekendtgørelse om behandling af klager om mobning eller lignende
BEK 644/2025 ст. 5
Er klagen ikke bortfaldet, jf. § 4, videresender den myndighed, bestyrelse eller person, der har ansvar for uddannelsesstedet, straks klagen til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (styrelsen). Myndigheden, bestyrelsen eller personen orienterer klager om videresendelsen, hvor de i stk. 2 nævnte dokumenter medsendes.
Stk. 2. Myndigheden, bestyrelsen eller personen sender udover klagen følgende dokumenter til styrelsen: 1) Vurderingen af klagen og begrundelsen herfor, jf. § 1, samt klagers eventuelle bemærkninger, jf. § 3. 2) Uddannelsesstedets antimobbestrategi, jf. lovens § 1 b. 3) Den konkrete handlingsplan, jf. lovens § 1 c, hvis uddannelsesstedet har udarbejdet en sådan. 4) Uddannelsesstedets undervisningsmiljøvurdering, jf. lovens § 6. 5) Den senest foretagne nationale trivselsmåling for elevens klasse. 6) En redegørelse for de midlertidige foranstaltninger, som skolen måtte have iværksat, jf. lovens § 1 c. 7) Andet materiale, som konkret skønnes relevant for sagen.
Stk. 3. Styrelsens behandling af klagen har ikke opsættende virkning på de eventuelle foranstaltninger, som myndigheden, bestyrelsen eller personen vil iværksætte for effektivt at rette op på de problemer, som klagen omhandler, og den konkrete plan for iværksættelsen heraf, jf. § 2. Myndigheden, bestyrelsen eller personen orienterer styrelsen om eventuelle nye forhold, der er relevante for sagsbehandlingen hos styrelsen.